Klimakommuner og Frederikssundsmotorvej?

I Enhedslisten Egedal er vi enige med Klima- og Omstillingsrådet når de siger det er bekymrende at iagttage S og V foreslå at fremskynde investeringerne i trafikforliget af 2018. Lokale politikere bakker ivrigt op om det i Frederikssund-Egedal ved at kalde på store investeringer for at forlænge motorvejen til Frederikssund. 

Men det er mildt sagt stærkt tvivlsomt, om det er klogt at investere i at udvide motorvejsnettet. Sådanne investeringer bygger på en forudsigelse af , at der vil komme flere biler og mere trængsel på de danske veje i de kommende årtier. Men samtidig ved vi at store vejinvesteringer bare øger biltrafikken! Er det ikke på tide vi prøver at tænke os om? 

Vi ved at opretholdelsen af det danske samfund og danskeres livsstil skaber udledninger, der svarer til 13-15 ton CO2-ækvivalenter årligt. Vi ved også at vi i 2030 skal ned i nærheden af 3 ton CO2-ækvivalenter årligt. Det er kravet, hvis vi vil bevare chancen for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.

Hvis vi ikke opfylder dette krav, vil vi binde os til de store risici og omkostninger, i forventning om, at vi kan trække store mængder CO2 ud af atmosfæren på et senere tidspunkt. Budgettet på 3 tons CO2-ækvivalenter årligt pr person svarer i grove træk til udledningerne forbundet med én returrejse med fly til Thailand. Det siger næsten sig selv, at vi med en så stram klimamæssig budgetbegrænsning nøje bør overveje, om det er klogt at investere i at udvide vejinfrastruktur herhjemme, også selvom der satses på elbiler.

For selvom en satsning på elbiler er et skridt i den rigtige retning, så har elbiler også et substantielt CO2-og øvrigt miljøaftryk, og den samlede bilpark skal derfor mindskes. Infrastrukturinvesteringer låser os fast i mange år fremad, og derfor skal der tænkes langsigtet og bæredygtigt. Det holder simpelthen ikke at vi kun tænker i vores magelighed og sparede minutter i bilkøer.

 Ser vi også på det bredere billede af, hvordan den globale økonomi påvirker kloden, så er det tydeligt, at vi ikke bare kan fortsætte ad den slagne vej. FN’s Miljøprogram har opgjort, at det globale ressourceudtræk – dvs. mængder af biomasse, metaller, mineraler og fossil energi – er steget fra 27 milliarder ton i 1970 til 92 milliarder ton i 2017. Og de forudser, at det vil mere end fordobles igen frem mod 2060. Det er konsekvensen af, at en større andel af den stadigt voksende globale befolkning vil søge at opnå samme høje materielle levestandard, som langt hovedparten af danskerne nyder godt af.

Forventningen om fortsat voldsom vækst i det globale ressourceforbrug skyldes blandt andet en større andel af den globale befolkning vil tilslutte sig den globale privatbilisme …..med hvad det medfører af krav til produktion af stål, cement, asfalt, osv.

Allerede på det nuværende niveau er udvinding, forarbejdning og transport af disse ressourcer forbundet med voldsomme miljøskader og konflikter lokalt, hvor de finder sted. Dertil er energiforbruget forbundet med disse processer en betragtelig klimabelastning. Så hvordan kan vi forestille os, at en fordobling vil se ud?

Men det her er godt nok ikke let – vi er mange der er blevet afhængige af bilen, vi har bosat os derefter, vi har fritids- og arbejdssteder der beror på bilen, vi har en stor erhvervssektor der tjener på den, og vi har politikere der har favoriseret biler frem for offentlig transport og endda givet afgiftslettelser til unødigt store motorer som SUV.erne! Så måske kan vi byde ind med forslag til hvad vi i lokalområderne kan gøre for at vi yde vores bidrag til mindske biltrafikken, mindkse pendlingen eller overføre den til de offentlige transportmidler? Flere kommuner på egnen burde have samme bekymring  da de jo har forpligtiget sig i Klimakommune ordningen eller Borgmesterpagten – og kommunerne skal jo også bidrage til Folketingets mål om at nedsætte klimaforværrende udledninger med 70% i 2030 – eller?